Opstart med telemetri
Datalogning er en vigtig faktor i karting. Der er mange ting man kan holde øje med, men i denne blog vil jeg vise hvordan man kommer i gang med at analysere data på en computer.
For at gøre det så enkelt som overhoved muligt, vil jeg vise at man med de grundlæggende data fra én kører - altså GPS-fart og O/min allerede kan aflede konklussioner og hjælpe køreren til at forbedre omgangstiderne.
Jeg anvender AIM Mychron 5, samt tilhørende computerprogram til at foretage denne analyse. Årsagen til at jeg bruger AIM er mest religion. Jeg finder mig godt til rette med AIM. Desuden synes jeg at AIM har det mest avancerede analysemodul, hvilket jeg i fremtidige blogs vil afdække. Men lad os komme i gang med de første små skridt, inden at vi avancerer til ekspertniveau.
Laptimeren
Det billede vi oftest ser fra laptimeren, er når køreren kommer ind i pit og fortæller os den hurtigst kørte tid.
Men, der ligger mange flere informationer gemt i "dataloggeren", som en laptimer jo generelt er.
Informationerne i laptimeren gemmes op til 50x for hvert sekund, hvilket gør os i stand til at tegne grafer, som vi i sidste ende kan fortolke til forbedring af vores kører.
Aktiv træning med telemetri
For at kunne analysere data af din kører, kræver det at du henter data fra din laptimer og ned på din computer. Og her hører jeg ofte - jamen jeg har jo ingen at sammenligne med.
Jo du har...
Du har din egen kørers data, og den gentagelse han foretager sig er, at han omgang efter omgang passerer starten og dermed starter på en ny omgang.
Ved aktiv overvågning af din kører - hvilket også betyder at du skal tage noter under træningen - kan du observere om han har en "ren" omgang, eller om nogen hindrer ham i at udføre opgaven. Det kunne jo være en langsommere kører, som kommer på tværs.
However, lad os antage at vi har "rene" og uforstyrrede omgange.
Overblik over data pr. omgang
I billedet kan du se alle de relevante informationer. Jeg har valgt at vise de to kanaler "GPS hastighed" og "Omdrejninger". Der kan allerede af denne graf aflæses en del.
Fx kan man se hvor på langsiden motoren går i begrænseren.
Nederst i den sorte graf kan du se en linje med tal. 0 - 100 - 200 osv...
Det er tilbagelagte meter.
Hvis du går til ca. 375 meter, så kan du i den midterste graf se at omdrejninger falder. I den øverste graf kan du se at hastigheden derfra holdes konstant.
Tabt/vundet tid
Nederest i billedet, jeg har markeret området med blåt, kan du se en graf, som viser forskellen imellem den ene og den anden kørte omgang.
Den grønne omgang er den hurtige. Den røde afviger fra den grønne.
Hvis den røde linje er under den grønne, så betyder det at du har hentet tid i forhold til tidligere omgang.
Omvendt - ligger den røde linje over den grønne, så er den røde linje langsommere.
Udvidet analyse
Det første sving
Den gule pil har jeg tegnet på, så det er lettere at se sammenhæng med banelayout - som viser positionen på banen - og grafen, som i bunden jo viser afstanden fra målstregen i meter.
I denne graf kan vi aflæse at køreren overkører svingets indgang en smule, hvilket straffes med et tidstab på ca. 0.05 sek.
Ved omkring 250 meter kan du se at den røde kurve igen knækker og faktisk falder under den grønne linje, hvilket betyder at vi faktisk ved 250 meter igen var hurtigere end i vores hurtigste omgang.
skal vi snitte curben?
Dette billede forklarer en diskussion jeg havde med min kører. Han havde tendens til at snitte curben i dette sving, hvilket han forsvarede med at laptimeren fortalte ham at han vinder tid.
I mellemtiden kunne jeg se at han fik så megen ubalance i karten, at karten kom for langt over i højre side af svinget.
Som du kan se, så kørte han i indgange af svinget godt 5km/t hurtigere, hvilket blev straffet i det næste sving, hvor hastigheden ligger 5km/t lavere. En gammel regel i race er at man skal ofre det første sving, hvilket denne graf illustrerer gangske tydeligt.
eksemel 2 bedre linjevalg
I dette doglæg-sving gør det alternative linjevalg faktisk at køreren vinder 0.05 sekunder.
Her vil man passende kunne tale med køreren om linjevalg og dermed indlære denne linje som en standard for denne bane.
...igen linjevalg
fra omkring 925 meter og frem taber køreren en del tid. Jeg kan så afsløre at køreren havde en anden kører foran sig, som han var nød til at følge.
Tip: Målret din træning
Mit tip til træningsdaten med datalogging er følgende:
- kør få omgange. Køreren kan ikke huske hvad der skete i omgang 25 (som i mit eksempel).
- husk dæktryk og tag højde for at dækkene kommer inden for de første ti omgange.
- Valg kun de tre hurtigste omgange (de skal helt ligge lige op mod hinanden)
- Tag dig god tid når du drøfter datagrundlaget med køreren.
No go'es:
Jeg har hørt dataloggingseksperter "kritisere" køreren for at bremse 10 meter for tidligt.
Tænk over følgende:
Når din kører tilbagelægger 120km/t, så tilbagelægger køreren faktisk næsten 34 meter pr. sekund. 10 meters forskel i bremsepunktet kan godt være slidte bremseklodser, dårlig justerede bremser, eller bare en lidt ukoncentreret kører. Men, 10 meter ligger indenfor 0,3 sekunder.
Bevares, jeg har set kørere som kan bremse indenfor 5 meter - hver gang, men du skal kende din kørers begrænsning, inden dette bliver et issue.
Det er meget bedre at finde de rette linjer på banen og træne aktivt. Så træner du præcision, og bremsepunkter følger automatisk.